BLOGGEN HAR IGENNEM MANGE ÅR VÆRET UDGIVET MED TYSK SPROG. JEG ER VED AT ERSTATTE TYSK MED DANSK - MEN TING TAGER TID :-)

torsdag den 7. februar 2013

SPLEJSNING AF ULDGARN

Sokkegarn og rester?


Mine garnrester skal forvandles til et langt tørklæde. Jeg har bare ikke bestemt mig til hvordan jeg vil gøre det, men det skal ske på strikkemaskinen. Een ting  er jeg dog sikker på: Jeg har ikke lyst til at hæfte mange ender, som det jo uvægerligt vil give. 

Derfor har jeg nu sorteret resterne og lagt dem ved siden af hinanden for at afstemme et farveforløb. Jeg vil bare strikke derudaf uden tanke for om garnskiftet sker midt i en række eller ved kanterne. 

Mange år i vores sejlbåd har lært mig, hvordan man splejser tovværk sammen og noget lignende  vil jeg gøre med mine garnrester. Jeg kender til metoden, der hedder Russian joint, men her ligger der to tråde sammen over et lille stykke og det vil give "humpler" i strikket. 



 

Her er så et lille kursus i hvordan man samler to ender garn så usynligt som muligt.

Læg læg blå og rød tråd 10-12 cm over hinanden

Tråd blå tråd i en stoppe-eller stramajnål med spids

Sy igennem rød tråd, frem og tilbage som vist på billedet

Træk blå tråd helt igennem, så der er 10-12 cm ende i den anden side Trævl rød tråd op i enkelttråde eller fibre. Riv tråden af tæt ved syningen. Man må sørge for en jævn overgang - ikke klippe!

Sy blå tråds anden inde ind i rød tråd på samme måde

Man skal sikre sig mod at rykke hele tråden ud igen ved at fiksere midten af splejsningen med stoppenålen. Her ses, hvordan garnenderne trævles op

 

Det ses tydeligt at den splejsede del kun er en anelse tykkere end resten af garnet

Til sidst nulrer man garnet sammen mellem en fugtet tommel- og pegefinger.

Indtil du behersker teknikken, så prøv at trække i garnet for at se om splejsningen holder. Fidusen er at man med den spidse nål fanger så mange tråde/fibre som muligt. Færdigt er det splejsede garn, som  ikke går fra hinanden i strikkemaskinen.

Nu kan man vikle sit garn i et stort nøgle, helt efter smag og behag - og bare strikke derudaf. Herligt ikke at skulle hæfte ender!

 

4 kommentarer:

Wiesensalat sagde ...

Das ist ja eine interessante Technik. Vielen Dank fürs erklären, das findet bei mir bestimmt Anwendung.
Viele Grüße
Margit

Sinaida sagde ...

ich kenne diese Technik unter 'russian join' und habe sie erfolgreich bei meinem HenryVIII Pullover eingesetzt. Funktioniert wirklich super gut.

UTEnsilien sagde ...

Hallo Ingeborg,
ich kenne dich vom Strickforum und bewundere dort schon immer deine tollen Stricksachen. Der Tipp mit dem Wolle splissen ist sehr interessant. Vielen Dank, ich werde es bei der nächsten Gelegenheit mal ausprobieren.
LG Ute

strikinge sagde ...

Hallo Sinaida
Danke schön - aber es ist KEIN Russian join - das geht etwas anders und stellenweise ist die Wolle dicker = 2 Fäden.