Den langsomme eller den nemme/metode til timeglashæl hvilestillinger. Bestem selv.
Jeg har foreslået bgyndere udi sokkestrik på dobbeltseng at kigge i denne YouTube video, Videoen er i 7 afsnit, men jeg har koncentreret mig om afsnit 4, hvor "MOSSY" viser, hvordan hun strikker timeglashælen. Hun bruger den langsommelige metode til hvilestillingerne, hvor hun manuelt lægger garnet under nålene i hvil. Du kan selv finde de andre afsnit, når du bruger adressen på hendes kanal på YouTube.
Se M0SSY´S video her
Jeg foretrækker selv den langsomme metode, men som en kritiker til mit indlæg på FB gruppen "Strik på maskine" sagde, løb hun skrigende bort da hun så "MOSSYS" metode til hvilestillinger.
Selvfølgelig kender jeg den nemmere måde, hvor man ikke manuelt skal lægge garnet under nålene.
Den kommer så her:
Start med slæden i højre side. Sæt begge endenåle i E-position. Kør slæden mod venstre, læg garnet om nålen i E-position og skub yderligere en nål i E. Kør slæden mod højre og læg også på denne siden garnet omkring den første nål. Skub yderligere en nål i E. (Nu ligger garnet over de to første masker på begge sider. Det er helt ok). Nu skubbes for hver række 1 nål mere i E på slædesiden. Fortsæt indtil hælens midtermasker er det antal der skal være. Mens man arbejder sig fremad, må man hænge vægte i og flytte dem med passende intervaller, for at det strikkede ikke skal poppe op. Slæden er nu på højre side. Strik en række og skub for hver række en nål i D-position. Fortsæt med at bringe 1 nål i D-position for hver strikket række indtil der i højre side kun er 2 nåle i E- og 1 nål i venstre side. Slæden står i højre side. Nu sættes den næstsidste nål i højre side og den sidste nål i venstre side i D-position. Kør slæden mod venstre og skub den sidste nål på højre side manuelt i B- position. Skift til rundstrikning og hold garnet stramt ved overgangen fra hovedapparat til ribapparat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar