Endelig færdig - en trøje, som skulle have været en julegave, men ikke blev færdig til tiden.Det var barnebarnet Lasses held, for nu fik han både julegave (til tiden :-) og en fin varm trøje.
Sådan en trøje hedder iøvrigt en TROYER og bruges af søfolk over hele jorden - eller nærmere havet. Ordet Troyer ligner jo det danske ord trøje til forveksling.

Jeg havde en helt klar forestilling om, hvordan den færdige troyer skulle se ud: Halvpatent, med dobbelte 1:1 ribkanter, dobbelt glatstrikket bærestykke, med lynlås gennem den dobbelte glatstrikkede krave og ned til bærestykket.
Jeg har strikket med Qualitas Strømpegarn og der gik næsten 16 nøgler = 800 gram til trøjen. Patentstrik sluger ca. 1/3 mere garn end glatstrik. For mange år siden har jeg strikket rigtig meget, sweaters og lange cardigans i halvpatent og havde glemt, hvor kompliceret det kan være, hvis man lægger vægt på en flot finish. Jeg ved godt at nogen synes at hjemmestrikkede ting gerne må se hjemmestrikket ud. Det synes jeg ikke!
Strik i halvpatent kræver en stor maskeprøve på ca. 30 x 30 cm. Halvpatent går rigtig meget i bredden, så jeg nåede at strikke 3 forstykker op til bærestykket før jeg var tilfreds. Patent- og halvpatentstrik er alt for tungt til almindelige ribborter. Det kræver dobbelte borter for at det
kan bære strikket. Mine borter er alle strikket dobbelt lange og syet til på trøjens vrangsider
Når jeg strikker med flere tråde tyndt maskingarn plejer jeg at strikke dobbelte kanter omkring begge sider af lynlåse, fordi man kan strikke med lidt færre tråde, så det ikke bliver for tykt. Det er ikke muligt med sokkegarnet, så jeg nøjedes med en enkelt glatstrikket blende på både for- og bagside.med en retrille før aflukningen. Så kan man sy lynlåsen usynlig i langs retrillen. Det er lidt drilsk, fordi man skal fange retrillen på for- og bagsiden med lynlåsen liggende imellem. Foroven vil lynlåsen blive dækket af den dobbelte krave. Ved lynlåsens afslutning mod det patentstrikkede har jeg samlet masker op og strikket 2 rækker, som blev syet fast mod bærestykkets retrille.

Det er ofte nemmere og pænere at tage masker ind end ud. Ærmerne er derfor strikket for sig, oppefra og ned. Selve ærmet skulle starte med et viklet opslag. Patentstrik skal have meget nedtræk. Her nytter det ikke noget med de små klapvægte i kammen. Jeg startede opslaget til ærmet med de små vægte, så kontrastgarn og nylonsnor, hvorefter jeg kunne fumle den store opslagskam ind i opslagsmaskerne. Med lidt øvelse går det fint. Jeg lod garter slæden vikle maskerne.
Det er tvingende nødvendigt at man benytter de små 7 tals sidekroge med korte intervaller. Jeg flyttede dem ved hver indtagning og havde en lille vægt i krogene. På den måde strikker man faktisk sidekrogene med ind og sørger for et godt aftræk i siderne. Sidekrogene kan nemt trækkes ud.
At tage masker op af en aflukket kant. Man kan selvfølgelig gøre det direkte på maskinen, hvis garnet og strikkefastheden er til det. Jeg foretrækker at gøre det med den spidse hæklenål fra maskinen. Fra hæklenålen lader jeg de optagne løkker glide over på en tynd strikkepind. Det er lidt mindre fumlet end at gøre det på maskinen. Ofte skal man jo ikke tage samme antal masker op, fordi strikkeretningen herefter bliver en anden. Her tager jeg maskerne op til det dobbelte bærestykke. Glatstrik og patentstrik har jo forskelligt maskeantal pr. 10 cm. Denne metode med at tage masker op på en hæklenål bruger jeg ved håndstrik, f. eks. ved halsudskæringer..
Da jeg strikkede kanterne på omkring lynlåsen, havde jeg hele trøjens vægt hængende i maskinen og det trækker hen mod midten af maskinen. Som modvægt syr jeg så nogle tråde i kanten, som jeg hænger op i maskegitteret.
Monteringen er for de fleste et "hade" arbejde. Jeg hygger mig med det i stedet for at sidde ved maskinen. Men jeg har også inden jeg strikker en klar forestilling om, hvordan jeg bedst og nemmest monterer mit arbejde. Om det tager et par timer mere eller mindre er jeg ligeglad med.
Side- og ærmesømme syes sammen i knudekanten. Det giver en næsten usynlig søm
Og det var så den trøje. Nu ved jeg, hvordan jeg skal strikke de næste til min mand og mig, men jeg tænker at der kommer flere bestillinger fra "drengene". Een ting er dog sikker, de næste trøjer vil også blive strikket i Qualitas strømpegarn. Nu ved jeg, hvordan det arter sig og jeg behøver ikke at strikke 3 forstykker inden det lykkes at ramme den rigtige størrelse. Husk at strikkeprøven skal være stor.
Man skal også huske at ærmerne vil give sig en del i bredden, når de hænges på de glatte bærestykker. Her vil jeg nok beregne lidt færre masker.
Ps. 4 år senere lever trøjen stadigvæk i bedste velgående, men er nu vandret fra søn til far :-)
Man skal også huske at ærmerne vil give sig en del i bredden, når de hænges på de glatte bærestykker. Her vil jeg nok beregne lidt færre masker.
Ps. 4 år senere lever trøjen stadigvæk i bedste velgående, men er nu vandret fra søn til far :-)

2 kommentarer:
Nøjj hvor er den flot Ingeborg. Helt fint det hele, ikke en maske, der sidder forkert. Jeg er enig med dig i at sokkegarn er det bedste til herretrøjer af den type.
Det er vel nok en pragtfuld troejer. Jeg skulle da lige kigge hvordan du syr lynlaasen i. Jeg strikker (haandstrikker) nemlig en swaeter til min mand, som ogsaa skal have lynlaas. Nu er jeg da blevet klar over hvordan det skal vaere.
Hilsen Amelie
Send en kommentar