BLOGGEN HAR IGENNEM MANGE ÅR VÆRET UDGIVET MED TYSK SPROG. JEG ER VED AT ERSTATTE TYSK MED DANSK - MEN TING TAGER TID :-)

fredag den 7. januar 2011

MAPPER TIL OPBEVARING AF STRIKKEPINDE

Min beholdning af strikkepinde vokser og vokser og med så mange pinde må der være system i opbevaringen. 
Nu har jeg bestilt mange strømpepinde i bambus og de skal have en "garage", så de kan opbevares efter størrelse og længde.  

Heldigvis havde jeg noget ternet stof på lager og noget kantebånd i forskellige farver. Når det skal være rigtig fint, lægger jeg et tyndt lag volumenvlies under klappen der dækker nålene.
I grunden havde jeg slet ikke lyst til at sy, men ville hellere strikke, så jeg overvejede hvordan jeg kom nemmest om ved syningen.

Som øvet syerske er det ikke nødvendigt for mig af ri tingene sammen før der syes.  Er man uøvet gør man bedst i at hefte først, eventuelt nøjes med knappenåle eller klemmer.

Det er nemmest at sy i fast stof med tern eller striber, så man på maskinen kan sy efter dets linjer. Jeg var så heldig at have noget ternet stof på lager.


Jeg har ikke brugt noget lukketøj, men klapper bare øverste klap ned og folder sammen som en bog. 
Nu til arbejdet:
Klip en strimmel stof i ønsket bredde. Her:  78 cm langt - passende für 20 cm lange nåle. Bredden bestemmes efter hvor mange nåle og kanaler man vil have.


A: Inddelt stoffet som vist på tegningen
B: Sådan bukkes start og slut af strimlen. Først bukkes 6 cm af nederste ene 6 cm om til søm. Fra ombukningens kant måles 12 cm op. Sæt mærke.  Øverste ende bukkes ned til
mærket. Så bukkes nederste ende igen 12 cm op for at danne lommen.
C: Nu ser det sådan ud.
D: Fra kanten ser det sådan ud i profil.
Nu er stoffet klippet og enderne bukket om.

Så går vi til symaskinen:



Sy først siderne med en stikning gennem alle lag.

Sy stikninger til nålekanaler

Sy skråbånd over sidekanterne

Klip stoffet lidt tilbage, så kanten dækkes af skråbåndet 

Fold båndets ender ind som vist på billedet.


Læg båndet om til bagsiden og sy en stikning

Til slut bukkes klappen ned og der syes en stikning 1/2 cm fra øverste kant. Sy ikke over skråbåndet men kun mellem højre og venstre kant.
Har du forstået fremgangsmåden - er det hurtigt syet.


Hvis man vil sy en dobbelt eller tredækker mappe, lægger man bare en 5 cm længere dobbelt strimmel imellem for hvert lag. Se på tegning  - E - den blå streg.

Du kan selv eksperimentere med længden, afhængig af hvad du vil lægge i mappen.

 .

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Vielen herzlichen Dank für die super Anleitung!