BLOGGEN HAR IGENNEM MANGE ÅR VÆRET UDGIVET MED TYSK SPROG. JEG ER VED AT ERSTATTE TYSK MED DANSK - MEN TING TAGER TID :-)

mandag den 25. januar 2021

TYSKE VEJLEDNINGER TIL DOBBELTSENGS JAQUARD.

 At strikke dobbeltsengsjaquard kræver lidt af udstyret = KRC farveveksler, tyndt garn = omkring 400 m/50 gram, ribapparat med lili taster = KR 850. ...... og stor tålmodighed før man har kaperet det.

Da jeg strikkede kajakhuer, tog det sin tid inden jeg fandt ud af det, men de medfølgende anvisninger hjalp mig rigtig meget. 

Før det blev godt, var det noget møg, men..... tålmodighed belønnes.

Fordi jeg er vokset op i Flensborg, er jeg lige så god til tysk som til dansk. Men jeg håber at man alligevel kan få noget ud af nedenstående anvisninger.

http://strikinge.blogspot.com/2015/02/klubhuer-med-logo-til-vejle-kajakklub.html


Min hjælpefil, som jeg blev lidt klogere af. 


Wie zum Teufel geht das Doppelbettjaquard an der Strickmaschine?

1. Voraussetzungen

Wir stricken mit der Brother KH940 und er KR850 Doppelbettergänzung. Das 830er Doppelbett kann keine Spannfäden verstricken, da hier die li-li Tasten fehlen und auch die mittlere Stellung am Hebel unten.

Die Wolle sollte ab 480 Meter Lauflänge haben. Unser Strickbeispiel wurde mit 480 m Lauflänge gestrickt und wie man sieht, ist es ziemlich dick.

2. Beginn

2. a Nadelstellung und Anschlag

Wir beginnen mit 1/1 Anschlag am Doppelbett. Alle Nadeln müssen belegt sein und versetzt zueinander. Das heißt dass der Versatz auf 5 steht und der Positionsschieber unten auf H:




Ganz wichtig beim wählen der Maschen ist, dass die erste Nadel von links eine GERADE Nadel ist. Das erkennt man daran, dass diese Nadel mit einen Querstrich auf der Zählfolie markiert ist. Die Endnadel muss ein UNGERADE sein. Oben am hinteren Bett sollen genau so viele Nadeln ausgewählt werden wie unten. Die erste Nadel oben sollte nach rechts versetzt sein. Siehe Bild:

2. b Farbwechsler anbringen

Wir brauchen einen Doppelbettfarbwechsler ab KRC-830. Der KRC-840 wechselt 2 Farben automatisch (mechanisch). Beim KRC-830 muss man die Wechseltaste manuell drücken. Die gewünschten Farben lt. Anletung einfädeln und am Doppelbett unten in die Fadenklemme ziehen. Die Hauptfarbe wird wie immer eingefädelt. Für den Farbwechsler brauchen wir den Abstreifer mit dem Wechselhebel, der nach oben geklappt wird, wenn er den Farbwechsel auslösen soll.

3. Stricken

  • Nach dem 1/1 Anschlag und ein paar optionalen Reihen bleibt der Schlitten links stehen. Wir programmieren das Muster ein:
  • Musternummer: alle Norwegermuster aus Stitch World sind möglich. Wir haben erstmal mit zwei Farben begonnen.
  • Muster einprogrammieren: Musternummer, Rapport, KRC
  • Den Schlitten AUßERHALB der Wendemarkierung nach links schieben.
  • Wechselschalter auf KCI. Hier gab es einige Widersprüche in diversen Anleitungen aus dem Netz. Es ist aber korrekt KCI einzustellen, nicht KCII. KCII bedeutet nur, daß bei ausgelassenen Musternadeln NICHT die Randnadeln in die D-Position geschoben werden. Denn bei ausgelassenen Nadeln ist für die Strickmaschine jede Lücke zwischen den Nadeln ein Rand.
  • NOCH NICHT die Einstellung für den Doppelbettschlitten vornehmen.
  • Eine Reihe nach rechts stricken, die Musternadeln sind vorgewählt.
  • Doppelbettschlitten einstellen:
  • Hebel auf N, beide Parttasten nach oben, li-Knöpfe nach aussen  drehen (eindrücken und dann drehen!), unteren Hebel auf Mitte.
  • Schlitten am Hauptbett immer noch KCI, beide Parttasten drücken. Mit der Grundfarbe 1 Reihe nach links stricken, Farbwechsel vornehmen und weiter im Galopp :-)

Unser Fehler war so banal wie unerkannt: die KRC Taste am Computer MUSSTE erst ausgeschaltet sein, dann schiebt man den Schlitten hinter die Wendemarke und dann erst schaltet man den KRC ein.

Der angezeigte Farbwechsel bezieht sich immer auf die FOLGENDE Reihe, nicht die aktuelle. Bei unserem zweifarbigen Muster  also jedes Mal, wenn der Schlitten wieder links ankam

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 Desuden har jeg noteret følgende, som jeg brugte fordi jeg ville strikke med birds Eye - her kaldt Perlmuster i den tyske tekst. 

Jacquard ohne Muster:

Perlmuster wählen – wenn das Muster nicht für KRC gezeichnet ist, den KRC Knopf drücken

Perlmuster für KRC  Muster Nr……………..

Kajakmuster ohne KRC gezeichnet Muster Nr ………….. – Den KRC Knopf drücken. 

Perlmuster für Jaquard:

  1. Reihe = 0X
  2. Reihe = 00
  3. Reihe = X0
  4. Reihe = 00.
(Kajakmuster henviser til det mønster jeg tegnede til mine kajakhuer til Vejle kajakklub. )


 

 

 

 

 



søndag den 12. januar 2020

BLIV VEN MED MASKINGITTERET

Jeg har strikket mange Sunday Mohair sweatere fra PetiteKnit. Bærestykkerne kan ikke strikkes på maskinen på grund af maskeantallet - og så er det altid fint med håndarbejde til "sofastrik".  Jeg bruger selvviklet Super Kid mohair garn fra Garnspecialisten - viklet med 6 tråde til de fleste dele. Nogle dele med lidt færre tråde - navnligt i halskanten, som skal bukkes om. 

Når bærestykket er færdigt - deler jeg maskerne op til krop og ærmer og sætter maskerne på flere rundpinde til hhv. krop og ærmer.  Jeg kan max strikke str. M - ellers er der ikke nåle nok på grovstrikkeren Brother 260. 

Forud går der en masse strikkeprøver for at håndstrik og maskinstrik skal se ens ud. Mine strikkeprøver passer ca. med originalmodellens angivelser. 



Min KH 940 kan lige klare ribkanterne på højeste maskevidde 10/8, fordi der kun strikkes på hver anden nål. Det var lidt problematisk at få den første sweater pindet op på maskinen. Gitteret drillede voldsomt. Det gider jeg ikke bøvle med ved de næste. 


Når hele sweateren skal proppes ned mellem de to nålesenge bliver alt for meget hængende i gitrene. Derfor lægger jeg min stofafdækning til maskinen over KR sengen og sætter plakatskinner over gitret på KH. Nu hviler hele sweateren på stoffet som ligger over KR og glider ingen steder, mens jeg tager maskerne fra rundpinden og over på KH nålene. Til ribben skal der tages 1 maske ind på hver 5. nål. (min beregning) - ikke fra originalopskriften. Bærestykket er strikket præcis som originalen, dog skal man ifølge originalen slutte med 3 cm glatstrik. For at undgå en forskel mellem glatstrik i hånden og på maskine, har jeg fortsat ribstrikning indtil deling til krop og ærmer.  Husk at der skal lægges ærmegabsmasker til = 4 masker på hver side af ærmerne og kropsdelene. Det er lidt anderledes, når man strikker på rundpind i hånden. 




Mohairgarn er meget levende, så for at undgå at maskerne hopper ud af nålene, sætter jeg en kort skinne på ca. 15 cm på de overførte masker.




Plakatskinner fås hos boghandlerne. 

Som jeg tidligere skrev, har jeg selv viklet garnet - og en enkelt sweater er strikket med en blanding af sokkegarn og Kid-Mohair.

Til denne sweater har jeg med vilje blandet garnet sådan at farven ikke blev homogen. Alle kanter er med italiensk afsyning. 

GODT NYTÅR 2020


2019 sluttede med en masse håndarbejde, også en hel del maskinstrik kombineret med håndstrik. Det fortsætter lidt i 2020, så længe regn og rusk holder mig inden døre.  Godt nytår til alle som følger bloggen. 

Jeg hader nytårsfyrværkeri. Det vil jeg hellere omsætte til blomster, og jeg var så heldig at få disse skønne julebuketter fra vores børn og børnebørn. Buketterne har overnattet ude på terassen og holder sig flotte i lang tid.

tirsdag den 27. november 2018

Bølgesjal - sokkegafler

Bølgesjalet er hverken opfundet i dag eller i går. En bekendt i Hamburg fortæller at der allerede i 1970 blev undervist i denne teknik, som fortaber sig i det uvisse og kan ses demonstreret i flere YouTube udgaver.


Alt efter om man vil strikke sjalet til selskabsbrug over en balkjole eller man bare vil sno det flere gange om halsen i vinterkulden, kan det strikkes med fint garn, tykt garn, med store huller eller små huller. Man bestemmer selv og den enkle teknik kan tilrettes lige efter ens hovede.

Det gode ved mønstret er at man kan benytte en hvilken som helst enkeltsengsmaskine , grov, mellem og finstrikker ingen elektronik, ingen hulkort. Jeg har strikket på min Brother KH 940. 

Jeg har valgt et tyndt Merino/Polyamid garn, 70/30 % og tykkelsen 32/2, hvor 4 tråde tilsammen udgør samme tykkelse som tyndt strømpegarn med ca. 200 m/ 50 gram. Begyndelsen og afslutningen kan gøres på forskellige måder, jeg har valgt at slå op og afslutte med kontrastgarn, samle masker op og strikke nogle retriller med pinde 




I starten må man koncentrere sig om strikningen, men efter de første 3-4 vendinger ude i siderne begynder man at huske den remse man laver sig for at gentage. Det vigtigste er at man har et godt nedtræk i de bølger der aktuelt strikkes. Det er bøvlet at sætte de små kløer i hver sektion, fordi det går så hurtigt med at strikke. Da jeg skiftede til mine "sokkegafler" gik det meget nemmere. Dem kan man holde godt fast i under maskinen og nemt flytte til næste sektion. 

Sokkegafler: Hvad er det? Se her
Jeg har stadigvæk nogle sokkegafler til salg for 110 kr. for 2 stk. inclusive brevporto. Jeg kan lige klemme dem ned til 100 gram.

Jeg bruger mine sokkegafler både til sokker, som jeg opfandt dem til, men det viste sig at være uundværlige ved strikningen af fingerhandsker på maskinen og nu også til bølgesjalet. (Det er tilladt selv at bøje gafler, men stålgafler duer ikke!).  



Mit sjals færdige mål er ca. 165 cm x 34 cm. Vægt 175 gram. 



fredag den 13. januar 2017

GENBRUG AF TRÆPERSIENNER

Min mand havde flere gange spurgt om han måtte tage en gammel arvet træpersienne med til genbrugspladsen. Det syntes jeg ikke om, for jeg havde allerede brugt nogle af pindene til plantepinde i haven, til afstivning af en lang ting, der skulle sendes med posten og andet. Men
hvis han havde lyst, kunne han jo save lamellerne over til et juletræ. Jeg tegnede en skitse over hvordan træet skulle se ud og sammen fandt vi ud af at bygge to juletræer til at sætte i vinduet.
farven passer perfekt til vores spisestuestole.





Voila! - et færdigt juletræ + et mere i det andet vindue

onsdag den 11. januar 2017

TYKKE SENGESOKKER PÅ GROVSTRIKKER

For 6 år siden strikkede jeg tykke sengesokker til både min mand og mig. Jeg bruger dem ikke så ofte, men min mand kan slet ikke undvære dem, for han stikker altid tæerne udenfor dynen. Nu var tiden inde til at strikke nye sengesokker, efter at jeg havde stoppet de gamle flere gange.  


De nye sengesokker - og her et link til de gamle sengesokker.


Det var bestemt nødvendigt med nye sokker. Jeg ved ikke, hvordan man kan slide så meget på sokker om natten. Mon han går i søvne uden at jeg opdager det?


Der går 235 gram til et par tykke sokker, altså næsten 5 nøgler sokkegarn. Derfor  brugte jeg nogle restnøgler i forskellige farver. På billedet ses mit farvemix. 4 tråde sokkegarn fylder en hel del, så jeg strikkede på maskestørrelse 8. Selvfølgelig havde jeg ikke noteret opskriften på sokkerne. Jeg kunne tælle mig frem via de gamle sokker. Alligevel blev den første sok ikke lang nok, så jeg måtte trævle sokken op. Det var derfor meget spændende at se om sokkerne af optrævlet garn og af nyt garn ville blive ens. Det optrævlede garn er jo tvistet en smule, mens det nye garn kører glat ind i maskinen. Heldigvis kan man ikke se forskel, for jeg byttede lidt om på nøglernes rækkefølge da jeg strikkede af det nye garn. 



Jeg har kun en enkeltsengs grovstrikker - Brother KH 260 - og det er fint nok til mig, for jeg strikker altid kanter og rib i hånden, når jeg strikker på grovstrikkeren. Hælen strikkes med vendestrik = timeglashæl. > <


Tåen strikkes med båndlukning. Det er det, der tager længst tid, fordi maskerne efter indtagningerne hele tiden skal flyttes indad, så der ikke bliver huller. Her kunne man tage arbejdet af maskinen og strikke tåen i hånden. Det er sikkert hurtigere - men nok ikke så pænt.


Til sidst skal sokkerne have en kant i retstrikning foroven med en overlapning. Her må man huske at lade overlapningen gå hhv. til højre og til venstre. Som det ses på linket til mine tidligere sokker, har jeg varieret den øverste kant ved nogle af sokkerne.


Til sidst får sokkerne en velcrolukning syet på med symaskinen. 

Indtil videre har jeg kun opskriften til str. 44-46. Skriv til
strikinge@strikinge.dk, hvis du vil købe en opskrift til andre størrelser. Hvis interessen
er stor nok, vil jeg omregne til andre størrelser. Prisen bliver 35 kr. .... tror jeg nok.






TRÆREDSKABER OG OPVASKEMASKINE

Jeg ønskede mig træredskaber i julegaver og var så heldig at få 2 af hver slags som jeg havde ønsket mig.

Grydeske og spatel af træ er dejlige at bruge, men tåler ikke opvaskemaskine, medmindre man præparer dem med jævne mellemrum.



Træredskaberne mættes med madolie - jeg brugte rapsolie. De suger rigtig meget og når de er mættede, får de lige en omgang mere, rulles ind i et viskestykke og ligger natten over. 


Der går nok en måneds tid, før de trænger til en omgang olie igen, afhængig af, hvor ofte de er i opvaskemaskinen.




SÅDAN SKUBBES NÅLEBREMSEN UD

Når nålebremsen skal udskiftes eller skubbes ud for at forny en nål, er værktøjet til at skubbe
metalstangen ud - lige for hånden - hvis man altså ved det.



De to trekantede værktøjer, som hører med til Brothers originale værktøj er skabt netop til dette formål.



Med den flade side nedad er der lige plads til at skubbe nålebremsen så langt ud at man kan få fat i den i den modsatte side.

FOR NOGLE ÅR SIDEN VISTE JEG HER I BLOGGEN, HVORDAN MAN SELV KAN POLSTRE SIN NÅLEBREMSE MED FILT, HVIS MAN GØR NØJAGTIG SOM JEG SKRIVER. 
VEJLEDNINGEN FINDER DU HER: Jeg har ikke polstret nålebremsen siden 2010.

SÅDAN UDSKIFTES EN BØJET NÅL

Det er ikke ret ofte at jeg ødelægger en nål. Denne gang har jeg gjort det ret så grundigt, fordi jeg bare lige ville fare til at strikke en Icord 


Det er sjældent, at en nål bliver så krum, som denne. Normalt kan man trække nålebremsen ud, vippe nålen op, og trække den bagud og op af nålerillen. Det går ikke med en nål, der er så krum som denne.


Først må man gøre nålen lige med en fladtang. Grib fat om nålens hovede og bøj den tilbage, så den bliver så lige som muligt. Skidt med at nåletungen ødelægges. Er nålen endnu værre, kan det være nødvendigt at knibe den over med en knivtang. Nålen er alligevel til skraldespanden.


Når nålen er fjernet, kan man i nålerillen se et tyndt fjedrende metalblad. Det er disse blade, der styrer og holder nålene på plads. Derfor skal man også være meget forsigtig, når den nye nål sættes på plads, så den kommer til at sidde nøjagtig i midten ovenpå den lille metalfjeder. Hvis man ikke er omhyggelig, kan nålens fod havne i naborillen - og så er det meget svært at få den fisket over i dens
egen rille igen.

Når nålene er på plads, ser man slet ikke denne metalplade, medmindre man kigger meget godt efter.

onsdag den 23. november 2016

NARVSVÆRTE TIL FARVNING AF SKO OG ANDET LÆDER

Jeg har haft oprydnings- og sorteringsdille i hele 2016. Mine klædeskabe er blevet lidt luftigere, om end det er svært at skille sig af med tøj, der er brugbart og måske betyder mere for mig end for den, der finder tøjet i en genbrugsbutik. Når man syr selv, og et stykke tøj går i stykker eller ikke passer mere, tænker jeg straks kreativt og på hvordan tøjet kan reddes. Det er en sygdom jeg bør kureres for.
Det samme gælder sko og støvler. Her er der dog ikke meget jeg selv kan gøre ved det, men nogle yndlingssko og støvler har jeg da. Dem ofrer jeg gerne en skomager på.

Til genbrug eller hvad?

 
Flot farve inden afrensning, men de passede næsten aldrig til mit øvrige outfit. Støvlerne var smukt bordeauxrøde inden de blev afrenset med acetone. Jeg havde en flaske sort narvsværte stående og gik så i gang med at male med en gammel tandbørste. Narvsværter sværter virkelig godt. Pletter er umulige at få af på ting, som suger. Så det er med at dække godt af omkring det sted man maler.


Renset læder suger godt til sig, så det tog kun 10 minutter at farve dem. Plastic og andet kunststof kan ikke farves med narvsværte. 


Fra rød til sort på kort tid. De fleste skomagere og hobbyforretninger sælger narvsværte. Man kan også være så heldig at finde skotøjsforretninger som har narvsværte i forskellige farver.  Sidste år havde jeg ofret et par nye lydlyse hæle netop under disse støvler. Jeg hader at gøre opmærksom på mig med klik-klak lyde, hvor jeg går

onsdag den 9. november 2016

FODFORMEDE SOKKER MED DIAGRAM


Vores barnebarn Lasse elsker disse fodformede sokker og mon ikke andre kan være interesserede?



Sokker strikket i strømpegarn 210m/50 gram - Diagrammerne viser str. 42 med opslag 64 m. De resterende 12 masker syes sammen med maskesting. 

Du må selv tilpasse diagrammet til andre størrelser ved at reducere maskeantal og rækker i tåspidsen.

Husk at der skal strikkes en højre og en venstre sok. Jeg har ofte stået med to venstre eller to højre sokker, så derfor har jeg gjort mig det til en regel ALTID at starte med en højre sok.

Selvmønstrende garner er spændende og uhyre irriterende, når de ender, som dette par sokker. Lasse var dog ligeglad :-)- men det var jeg ikke, så der blev strikket mange sokker, før nogen passede sammen 2 og 2.


På  nogle selvmønstrende garner er det umuligt at finde en mønsterrapport, så man kan få to ens sokker. :-) 

DEN NEMME METODE TIL TIMEGLASHÆL ELLER DEN LANGSOMME


Den langsomme eller den nemme/metode til timeglashæl hvilestillinger. Bestem selv.

Jeg har foreslået bgyndere udi sokkestrik på dobbeltseng  at kigge i denne YouTube video, Videoen er i 7 afsnit, men jeg har koncentreret mig om afsnit 4, hvor "MOSSY" viser, hvordan hun strikker timeglashælen. Hun bruger den langsommelige metode til hvilestillingerne, hvor hun manuelt lægger garnet under nålene i hvil. Du kan selv finde de andre afsnit, når du bruger adressen på hendes kanal på YouTube.

Se M0SSY´S video her

Jeg foretrækker selv den langsomme metode, men som en kritiker til mit indlæg på FB gruppen "Strik på maskine" sagde, løb hun skrigende bort da hun så "MOSSYS" metode til hvilestillinger.


Selvfølgelig kender jeg den nemmere måde, hvor man ikke manuelt skal lægge garnet under nålene.

Den kommer så her:


Start med slæden i højre side. Sæt begge endenåle i E-position. Kør slæden mod venstre, læg garnet om nålen i E-position og skub yderligere en nål i E. Kør slæden mod højre og læg også på denne siden garnet omkring den første nål. Skub yderligere en nål i E. (Nu ligger garnet over de to første masker på begge sider. Det er helt ok). Nu skubbes for hver række 1 nål mere i E på slædesiden. Fortsæt indtil hælens midtermasker er det antal der skal være. Mens man arbejder sig fremad, må man hænge vægte i og flytte dem med passende intervaller, for at det strikkede ikke skal poppe op. Slæden er nu på højre side. Strik en række og skub for hver række en nål i D-position. Fortsæt med at bringe 1 nål i D-position for hver strikket række indtil der i højre side kun er 2 nåle i E- og 1 nål i venstre side. Slæden står i højre side. Nu sættes den næstsidste nål i højre side og den sidste nål i venstre side i D-position. Kør slæden mod venstre og skub den sidste nål på højre side manuelt i B- position. Skift til rundstrikning og hold garnet stramt ved overgangen fra hovedapparat til ribapparat. 

tirsdag den 8. november 2016

SOKKER PÅ DOBBELTSENG MED USYNLIG SØM

Der er nok ikke mange maskinstrikkersker der kommer udenom at strikke et hav af sokker i tidens løb. Man skal passe på med ikke at forvænne nogen med hjemmestrikkede sokker. 
Jeg har prøvet at strikke mange forskellige typer - lige fra enkeltsengssokker- hvor jeg i hvert tilfælde blev træt af at sy tåen sammen på overfoden. 
Den tid er længst forbi og jeg har udviklet forskellige metoder, blandt andet en næsten usynlig sammensyning af ribskafterne.



Med de første frostgrader er det  rart med et lager af hjemmestrikkede uldne sokker


Jeg strikker helst sokkeskafternes ribkanter med 2 ret - 2 vrang. Hertil har jeg udviklet en metode til at sy sømmen næsten usynlig. Det beror på en lidt speciel opsætning af nålene, idet jeg altid har 1 nål mere i højre side. 

Her er forklaringen på opsætningen:

Maskeantal     venstre - Midt - Højre

v/52 masker       26         0          27

v/56 masker       28         0          29

v/60 masker       30         0          31

v/64 masker       32         0          33

v/68 masker       34         0          35

v/72 masker       36         0          37

v/76 masker       38         0          39

v/80 masker       40         0          41


Et eksempel, strikket med strømpegarn 210 m/50 g på Brother KH940 med KR850.
Maskevidde til 2:2 rib = 2. og 2. - Glatstrik 5 - 5.

Start med kontrastgarn og hurtig opslagning eller 
viklet opslag med 73 masker. 36 nåle til venstre for 0 og 37 masker til højre for 0. (Den ene maske er altid en ekstra maske).
Efter 10-12 rækker strik 1 række med nylonsnor og vikl nu e masker med strømpegarnet, som  med hånden trækkes helt igennem Nylonsnoren og ikke for stramt. Strik 1 række med Mv 6 og skub ribapparatet til. Nu skal maskerne hænges over på ribapparatet til 2:2 rib. Her er så det specielle: Den yderste venstre nål skal blive på hovedsengen, de næste 2 på ribapparatet og så fremdeles. De sidste 2 masker skal være på hovedapparatet. Sæt Mv til 2.- 2. og strik ribben i den ønskede længde. Når der stilles om til glatstrik, kan den overskydende maske hænges på nabonålen.







Her ses tydeligt, hvordan man stikker nålen gennem det alleryderste led i randmaskerne.
Et eksempel på en fodformet tåspids lukket lige af og syet sammen med maskesting. Det giver mere frihed til tæerne end en spids, hvor man rimper de sidste  masker sammen i en ring. (Den viste sok er i str. 45/46) og har flere masker end den jeg viser i str. 42)



Også i selvmønstrende garn bliver skaftsømmen næsten usynlig.

I mit næste indlæg vil jeg vise et eksempel på "fodformede" sokker.

lørdag den 5. november 2016

NEMME OG HURTIGE BENVARMERE - JULEGAVE IDEE

Jeg er ved at sortere og katalogisere mine næsten 20.000 billeder. Det er sjovt at finde billeder af strikkede ting, som jeg forlængst har glemt. Alligevel kunne jeg nu finde på at strikke sådanne nemme benvarmere  som julegaver i år. 




Det er mindst 10 år siden Trine fik sine sokker og benvarmere i en fødselsdagspakke. Siden har hun spurgt efter sådanne benvarmere igen. 

Benvarmerne er strikket af strømpegarn med 210 m/50 gram, det almindelige for 4 trådet strømpegarn. 

Opskriften er ganske enkel: Strik en rib 1:1 som til sokker og beregn 10-20 masker mere end du ellers bruger til  sokkestørrelsen. Længden er afhængig af størrelsen. I øjeblikket er bukserne så stramme at 12 masker mere sikkert er nok. Skal du f. eks. bruge 62 m til sokker, slår du 12 masker mere op. Strik 12 cm rib, skift til halvpartent og strik 10-12 rk  (Husk at halvpatent rækker skal ganges med 2 for at give det ønskede antal rækker). Skift igen til 10-12 rækker rib og så fremdeles, til den ønskede længde inklusive øverste ribkant på 12 cm er nået. Det er en god ide at øge maskevidden ved den øverste ribkant. Luk øverste kan løst af. Sy benvarmerne sammen. Det kan gøres næsten usynligt.

Mønsterskiftet får benvarmerne til at "åle" præcis som benvarmere skal. Tag "ålningen" med i dine beregninger over benvarmernes længde.

torsdag den 3. november 2016

HALSKANT MED FORKORTEDE RÆKKER



For at ingen skal have søvnløse nætter og spekulere over, hvordan Ingeborgs Hals strikkes på maskine - og også i hånden, har jeg i mit tyske Strikkeforum fundet den forklaring, jeg i sin tid har bragt der. Og her er så forklaringen på, hvordan man strikker en halsaflukning med påstrikket kant.

Det er i grunden ganske nemt og i strikkekredse er denne form for halsudskæring kendt som ”Ingeborgs Hals”.

Dybden af halsudskæringen midt foran og bag må højst være 8-10 cm ellers kommer der buler ved overgangen mellem hals og skulder.
Mål hvor bred halsåbningen skal være for at  få hovedet igennem. Skuldersømmen bliver lidt kortere end med en dyb rund halsudskæring. Den viste halsudskæring er beregnet ud fra en maskeprøve med 25,5 m i bredden og 33 rk. i højden. Den færdige rygbredde målt over skuldrene er 40 cm. (Mine egne kropsmål).

Fremgangsmåde: 8-10 cm før det højeste punkt på skulderen, tættest ved halsen,  sættes midtermaskerne i hvil og hver side strikkes færdig for sig, idet man arbejder med
forkortede rækker fra halssiden. På et tidspunkt ca.3 cm før højeste skulderpunkt, lukkes også for skuldermaskerne med forkortede rækker. Når begge sider er strikket, strikkes der 1 eller 2 rækker over alle masker, så der kun er 1 maske i nålene. Herefter kan man enten afslutte med 6-8 retribber enten i hånden eller med G-slæden. Skuldermaskerne fra for- og bagstykke hænges ret mod ret på maskinen og strikkes løst sammen, så aflukningen ikke bliver for stram. Midten lukker jeg altid af i hånden, så kanten ikke bliver for stram.

Vil man have et dobbelt ombuk som halskant, strikkes  1 retrille, derefter en smal dobbelt kant, gerne med en retrille i midten til ombrud. Kanten syes ned i hånden. Skulderen syes sammen i retrillen. 

Denne halsudskæring kan varieres på mange måder. Den kan gøres fladere, bredere, strikkes lige over på ryggen etc.
Den må dog aldrig blive dybere end de nævnte 8 -10 cm .  



Jeg har genbrugt mit tyske diagram og her burde pilen have været flyttet ned til starten af de forkortede rækker, sådan som jeg nu har gjort det ved den danske tekst. 

Her er et link til variationen med glatstrikkede kanter:


Mit klædeskab rummer mange forskellige bluser/sweatre med Ingeborgs Hals og jeg har i dag fotograferet nogle variationer. Lyset var ikke til fotografering, men man kan vist godt se, hvad det går ud på. Modellerne er gamle og har været vasket utallige gange. Jeg nænner ikke at kassere mine strikkede ting, når de stadigvæk er brugbare. 



Sommerbluse med broderi, strikket i Merci bomuld.


Sammensyning i retrillen fra retsiden




Sammensyning set fra vrangsiden



Lang skuldersøm med flere hvilestillinger





Ærmekanten samles op når skulderen er lukket





Kanten kan varieres på mange måder, princippet er ens. Hvilestillingerne er lidt mere synlige når man vender vrangsiden af arbejdet udad. Det ses tydeligt på den indvendige side af ryggen. Denne model er strikket i ren silke med Garter slæden.




Jeg har designet denne bluse til håndstrik i et blandet silkegarn for BC. Se hvor du kan købe opskriften, dog sikkert kun i forbindelse med garn. Mønstret er iøvrigt skabt ved at strikke med største maskevidde over nogle rækker. Jeg bruger dette mønster meget ofte.



Eksempel på halskant ved sweater med tilsat ærme med kuppel


Eksempel ved bluse med kimonoærmer