LÆR AT STRIKKE EN TIMEGLASHÆL

Mit dieser Ferse glaube ich dass ich "DIE LÖSUNG" gefunden habe. Besser als in dem YouTube Tutorial von Mossy kann ich es nicht erklären. Schaut rein in die Socken Tutorials

von 1 - 7. Die Ferse wird in der 4. Lektion gestrickt.

Ich habe schon viele Socken gestrickt - mehr als 200 Paar - aber so ganz glücklich war ich nie mit den langen Maschen am Ende der Ferse - am Übergang zum Rundstricken. Mossy zeigt zwar in einer der nachfolgenden Lektionen (7) wie sie auch eventuelle lange Maschen verteilt.

Es ist aber bemerkenswert, wie gut sich die Socken nach Ihrer Methode stricken lassen. Sie senkt das KR und man sieht kaum dass sie Gewichte reinhängt!! Ich habe aber ungefähr bei der Hälfte der Ferse eine Kralle mit einem kleinen Tonnengewicht in die Mitte eingehängt. Damit hat man also auch keine Schwierigkeiten zu überwinden.

Demnächst werde ich auch mal die Spitze von der unrechten Seite im Maschenstich abnähen. Das ist in der 7. Lektion gut erklärt.

Allerdings benutzt die Frau keinen Sockendecker! Da habe ich es leichter mit dem Sockendecker.

PATENTSTRIKKET SWEATER - TROYER

Endelig færdig - en trøje, som skulle have været en julegave, men ikke blev færdig til tiden.Det var barnebarnet Lasses held, for nu fik han både julegave (til tiden :-) og en fin varm trøje.

Sådan en trøje hedder iøvrigt en TROYER og bruges af søfolk over hele jorden - eller nærmere havet. Ordet Troyer ligner jo det danske ord trøje til forveksling.

Jeg havde en helt klar forestilling om, hvordan den færdige troyer skulle se ud: Halvpatent, med dobbelte 1:1 ribkanter, dobbelt glatstrikket bærestykke, med lynlås gennem den dobbelte glatstrikkede krave og ned til bærestykket.

Jeg har strikket med Qualitas Strømpegarn og der gik næsten 16 nøgler = 800 gram til trøjen. Patentstrik sluger ca. 1/3 mere garn end glatstrik. For mange år siden har jeg strikket rigtig meget, sweaters og lange cardigans i halvpatent og havde glemt, hvor kompliceret det kan være, hvis man lægger vægt på en flot finish. Jeg ved godt at nogen synes at hjemmestrikkede ting gerne må se hjemmestrikket ud. Det synes jeg ikke!

Strik i halvpatent kræver en stor maskeprøve på ca. 30 x 30 cm. Halvpatent går rigtig meget i bredden, så jeg nåede at strikke 3 forstykker op til bærestykket før jeg var tilfreds. Patent- og halvpatentstrik er alt for tungt til almindelige ribborter. Det kræver dobbelte borter for at det
kan bære strikket. Mine borter er alle strikket dobbelt lange og syet til på trøjens vrangsider

I overgangen mellem patentstrik og det dobbelte glatstrik-kede bærestykke har jeg strikket en retrille. Maskerne til bærestykket tages op over de aflukkede patentmasker. Det giver lidt hold. Forinden havde jeg besluttet, hvor bred kanten omkring lynlåsen skulle være, så i midten af forstykket slåes ingen masker op, svarende til lynåskanten.

Når jeg strikker med flere tråde tyndt maskingarn plejer jeg at strikke dobbelte kanter omkring begge sider af  lynlåse, fordi man kan strikke med lidt færre tråde, så det ikke bliver for tykt. Det er ikke muligt med sokkegarnet, så jeg nøjedes med en enkelt glatstrikket blende på både for- og bagside.med en retrille før aflukningen. Så kan man sy lynlåsen usynlig i langs retrillen. Det er lidt drilsk, fordi man skal fange retrillen på for- og bagsiden med lynlåsen liggende imellem. Foroven vil lynlåsen blive dækket af den dobbelte krave. Ved lynlåsens afslutning mod det patentstrikkede har jeg samlet masker op og strikket 2 rækker, som blev syet fast mod bærestykkets retrille.

Den gennemgående retrille, som forbinder patentstrik med det dobbelte bærestykke.

Bullen, bærestykket og et "ophængt ærme"

Det er ofte nemmere og pænere at tage masker ind end ud. Ærmerne er derfor strikket for sig, oppefra og ned. Selve ærmet skulle starte med et viklet opslag. Patentstrik skal have meget nedtræk. Her nytter det ikke noget med de små klapvægte i kammen. Jeg startede opslaget til ærmet med de små vægte, så kontrastgarn og nylonsnor, hvorefter jeg kunne fumle den store opslagskam ind i opslagsmaskerne. Med lidt øvelse går det fint. Jeg lod garter slæden vikle maskerne.

Ved halvpatent er det kun hver 2. række der tæller. Jeg gjorde det nemt for mig og beregnede indtagningerne ved ærmerne med 2 masker per indtagning og så med dobbelt afstand. På billedet har hængt maskerne på både KH og KR på nabonålen og mangler nu at hænge randmaskerne 1 nål indad.

Det er tvingende nødvendigt at man benytter de små 7 tals sidekroge med korte intervaller. Jeg flyttede dem ved hver indtagning og havde en lille vægt i krogene. På den måde strikker man faktisk sidekrogene med ind og sørger for et godt aftræk i siderne. Sidekrogene kan nemt trækkes ud.

Når der skulle strikkes retriller eller lukkes af, tog jeg maskerne over på en strikkepind. For mig er det langt det sikreste og særligt når man har så meget aftræk på til patentstrik. Her tager jeg aldrig chancer. Erfaringen har lært mig at det kan gå grueligt galt, så hellere ofre 5 minutter mere på at tage maskerne på en strikkepind.

At tage masker op af en aflukket kant. Man kan selvfølgelig gøre det direkte på maskinen, hvis garnet og strikkefastheden er til det. Jeg foretrækker at gøre det med den spidse hæklenål fra maskinen. Fra hæklenålen lader jeg de optagne løkker glide over på en tynd strikkepind. Det er lidt mindre fumlet end at gøre det på maskinen. Ofte skal man jo ikke tage samme antal masker op, fordi strikkeretningen herefter bliver en anden. Her tager jeg maskerne op til det dobbelte bærestykke. Glatstrik og patentstrik har jo forskelligt maskeantal pr. 10 cm. Denne metode med at tage masker op på en hæklenål bruger jeg ved håndstrik, f. eks. ved halsudskæringer.
.

Da jeg strikkede kanterne på omkring lynlåsen, havde jeg hele trøjens vægt hængende i maskinen og det trækker hen mod midten af maskinen. Som modvægt syr jeg så nogle tråde i kanten, som jeg hænger op i maskegitteret.

Wenn das Gestrick wächst, hänge ich den Faden einfach um - näher ans Gestrick.

For at lukke løst af på maskinen må maskerne til den sidst strikkede række være ret store. Større end den største maskestørrelse 10.. på maskinen. Derfor må man med hånden strikke lange masker. For at få maskerne lige lange, lægger jeg et passende afstandsstykke bag ved nålefødderne. Så kan man trække nålene helt tilbage til anslagsstykket og maskerne bliver lige lange. (Jeg har forskelligt brede afstandsstykker i min reservedelskasse) Her på billedet passede det med kammen.

Jeg vil langt hellere trække lange masker og lukke af manuelt end lukke af med garter slæden

Monteringen er for de fleste et "hade" arbejde. Jeg hygger mig med det i stedet for at sidde ved maskinen. Men jeg har også inden jeg strikker en klar forestilling om, hvordan jeg bedst og nemmest monterer mit arbejde. Om det tager et par timer mere eller mindre er jeg ligeglad med.

De dobbelte ribkanter syes om mod vrangen, maske for maske. Husk at det skal være elastisk!

Side- og ærmesømme syes sammen i knudekanten. Det giver en næsten usynlig søm



Selv med 2 masker i hver side per indtagning giver det en flot ærmesøm

Og det var så den trøje. Nu ved jeg, hvordan jeg skal strikke de næste til min mand og mig, men jeg tænker at der kommer flere bestillinger fra "drengene". Een ting er dog sikker, de næste trøjer vil også blive strikket i Qualitas strømpegarn. Nu ved jeg, hvordan det arter sig og jeg behøver ikke at strikke 3 forstykker inden det lykkes at ramme den rigtige størrelse. Husk at strikkeprøven skal være stor. 
Man skal også huske at ærmerne vil give sig en del i bredden, når de hænges på de glatte bærestykker. Her vil jeg nok beregne lidt færre masker.

Ps. 4 år senere lever trøjen stadigvæk i bedste velgående, men er nu vandret fra søn til far :-)

MAPPER TIL OPBEVARING AF STRIKKEPINDE

Min beholdning af strikkepinde vokser og vokser og med så mange pinde må der være system i opbevaringen. 
Nu har jeg bestilt mange strømpepinde i bambus og de skal have en "garage", så de kan opbevares efter størrelse og længde.  

Heldigvis havde jeg noget ternet stof på lager og noget kantebånd i forskellige farver. Når det skal være rigtig fint, lægger jeg et tyndt lag volumenvlies under klappen der dækker nålene.

I grunden havde jeg slet ikke lyst til at sy, men ville hellere strikke, så jeg overvejede hvordan jeg kom nemmest om ved syningen.

Som øvet syerske er det ikke nødvendigt for mig af ri tingene sammen før der syes.  Er man uøvet gør man bedst i at hefte først, eventuelt nøjes med knappenåle eller klemmer.

Det er nemmest at sy i fast stof med tern eller striber, så man på maskinen kan sy efter dets linjer. Jeg var så heldig at have noget ternet stof på lager.


Jeg har ikke brugt noget lukketøj, men klapper bare øverste klap ned og folder sammen som en bog. 

Nu til arbejdet:

Klip en strimmel stof i ønsket bredde. Her:  78 cm langt - passende für 20 cm lange nåle. Bredden bestemmes efter hvor mange nåle og kanaler man vil have.

A: Inddelt stoffet som vist på tegningen

B: Sådan bukkes start og slut af strimlen. Først bukkes 6 cm af nederste ene 6 cm om til søm. Fra ombukningens kant måles 12 cm op. Sæt mærke.  Øverste ende bukkes ned til

mærket. Så bukkes nederste ende igen 12 cm op for at danne lommen.

C: Nu ser det sådan ud.

D: Fra kanten ser det sådan ud i profil.

Nu er stoffet klippet og enderne bukket om.

Så går vi til symaskinen:

Sy først siderne med en stikning gennem alle lag.

Sy stikninger til nålekanaler

Sy skråbånd over sidekanterne

Klip stoffet lidt tilbage, så kanten dækkes af skråbåndet 

Fold båndets ender ind som vist på billedet.

Læg båndet om til bagsiden og sy en stikning

Til slut bukkes klappen ned og der syes en stikning 1/2 cm fra øverste kant. Sy ikke over skråbåndet men kun mellem højre og venstre kant.

Har du forstået fremgangsmåden - er det hurtigt syet.

Hvis man vil sy en dobbelt eller tredækker mappe, lægger man bare en 5 cm længere dobbelt strimmel imellem for hvert lag. Se på tegning  - E - den blå streg.

Du kan selv eksperimentere med længden, afhængig af hvad du vil lægge i mappen.

 .