BLOGGEN HAR IGENNEM MANGE ÅR VÆRET UDGIVET MED TYSK SPROG. JEG ER VED AT ERSTATTE TYSK MED DANSK - MEN TING TAGER TID :-)
Viser opslag med etiketten MASKINSTRIK. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten MASKINSTRIK. Vis alle opslag

onsdag den 9. november 2016

FODFORMEDE SOKKER MED DIAGRAM


Vores barnebarn Lasse elsker disse fodformede sokker og mon ikke andre kan være interesserede?



Sokker strikket i strømpegarn 210m/50 gram - Diagrammerne viser str. 42 med opslag 64 m. De resterende 12 masker syes sammen med maskesting. 

Du må selv tilpasse diagrammet til andre størrelser ved at reducere maskeantal og rækker i tåspidsen.

Husk at der skal strikkes en højre og en venstre sok. Jeg har ofte stået med to venstre eller to højre sokker, så derfor har jeg gjort mig det til en regel ALTID at starte med en højre sok.

Selvmønstrende garner er spændende og uhyre irriterende, når de ender, som dette par sokker. Lasse var dog ligeglad :-)- men det var jeg ikke, så der blev strikket mange sokker, før nogen passede sammen 2 og 2.


På  nogle selvmønstrende garner er det umuligt at finde en mønsterrapport, så man kan få to ens sokker. :-) 

DEN NEMME METODE TIL TIMEGLASHÆL ELLER DEN LANGSOMME


Den langsomme eller den nemme/metode til timeglashæl hvilestillinger. Bestem selv.

Jeg har foreslået bgyndere udi sokkestrik på dobbeltseng  at kigge i denne YouTube video, Videoen er i 7 afsnit, men jeg har koncentreret mig om afsnit 4, hvor "MOSSY" viser, hvordan hun strikker timeglashælen. Hun bruger den langsommelige metode til hvilestillingerne, hvor hun manuelt lægger garnet under nålene i hvil. Du kan selv finde de andre afsnit, når du bruger adressen på hendes kanal på YouTube.

Se M0SSY´S video her

Jeg foretrækker selv den langsomme metode, men som en kritiker til mit indlæg på FB gruppen "Strik på maskine" sagde, løb hun skrigende bort da hun så "MOSSYS" metode til hvilestillinger.


Selvfølgelig kender jeg den nemmere måde, hvor man ikke manuelt skal lægge garnet under nålene.

Den kommer så her:


Start med slæden i højre side. Sæt begge endenåle i E-position. Kør slæden mod venstre, læg garnet om nålen i E-position og skub yderligere en nål i E. Kør slæden mod højre og læg også på denne siden garnet omkring den første nål. Skub yderligere en nål i E. (Nu ligger garnet over de to første masker på begge sider. Det er helt ok). Nu skubbes for hver række 1 nål mere i E på slædesiden. Fortsæt indtil hælens midtermasker er det antal der skal være. Mens man arbejder sig fremad, må man hænge vægte i og flytte dem med passende intervaller, for at det strikkede ikke skal poppe op. Slæden er nu på højre side. Strik en række og skub for hver række en nål i D-position. Fortsæt med at bringe 1 nål i D-position for hver strikket række indtil der i højre side kun er 2 nåle i E- og 1 nål i venstre side. Slæden står i højre side. Nu sættes den næstsidste nål i højre side og den sidste nål i venstre side i D-position. Kør slæden mod venstre og skub den sidste nål på højre side manuelt i B- position. Skift til rundstrikning og hold garnet stramt ved overgangen fra hovedapparat til ribapparat. 

tirsdag den 8. november 2016

SOKKER PÅ DOBBELTSENG MED USYNLIG SØM

Der er nok ikke mange maskinstrikkersker der kommer udenom at strikke et hav af sokker i tidens løb. Man skal passe på med ikke at forvænne nogen med hjemmestrikkede sokker. 
Jeg har prøvet at strikke mange forskellige typer - lige fra enkeltsengssokker- hvor jeg i hvert tilfælde blev træt af at sy tåen sammen på overfoden. 
Den tid er længst forbi og jeg har udviklet forskellige metoder, blandt andet en næsten usynlig sammensyning af ribskafterne.



Med de første frostgrader er det  rart med et lager af hjemmestrikkede uldne sokker


Jeg strikker helst sokkeskafternes ribkanter med 2 ret - 2 vrang. Hertil har jeg udviklet en metode til at sy sømmen næsten usynlig. Det beror på en lidt speciel opsætning af nålene, idet jeg altid har 1 nål mere i højre side. 

Her er forklaringen på opsætningen:

Maskeantal     venstre - Midt - Højre

v/52 masker       26         0          27

v/56 masker       28         0          29

v/60 masker       30         0          31

v/64 masker       32         0          33

v/68 masker       34         0          35

v/72 masker       36         0          37

v/76 masker       38         0          39

v/80 masker       40         0          41


Et eksempel, strikket med strømpegarn 210 m/50 g på Brother KH940 med KR850.
Maskevidde til 2:2 rib = 2. og 2. - Glatstrik 5 - 5.

Start med kontrastgarn og hurtig opslagning eller 
viklet opslag med 73 masker. 36 nåle til venstre for 0 og 37 masker til højre for 0. (Den ene maske er altid en ekstra maske).
Efter 10-12 rækker strik 1 række med nylonsnor og vikl nu e masker med strømpegarnet, som  med hånden trækkes helt igennem Nylonsnoren og ikke for stramt. Strik 1 række med Mv 6 og skub ribapparatet til. Nu skal maskerne hænges over på ribapparatet til 2:2 rib. Her er så det specielle: Den yderste venstre nål skal blive på hovedsengen, de næste 2 på ribapparatet og så fremdeles. De sidste 2 masker skal være på hovedapparatet. Sæt Mv til 2.- 2. og strik ribben i den ønskede længde. Når der stilles om til glatstrik, kan den overskydende maske hænges på nabonålen.







Her ses tydeligt, hvordan man stikker nålen gennem det alleryderste led i randmaskerne.
Et eksempel på en fodformet tåspids lukket lige af og syet sammen med maskesting. Det giver mere frihed til tæerne end en spids, hvor man rimper de sidste  masker sammen i en ring. (Den viste sok er i str. 45/46) og har flere masker end den jeg viser i str. 42)



Også i selvmønstrende garn bliver skaftsømmen næsten usynlig.

I mit næste indlæg vil jeg vise et eksempel på "fodformede" sokker.

lørdag den 5. november 2016

NEMME OG HURTIGE BENVARMERE - JULEGAVE IDEE

Jeg er ved at sortere og katalogisere mine næsten 20.000 billeder. Det er sjovt at finde billeder af strikkede ting, som jeg forlængst har glemt. Alligevel kunne jeg nu finde på at strikke sådanne nemme benvarmere  som julegaver i år. 




Det er mindst 10 år siden Trine fik sine sokker og benvarmere i en fødselsdagspakke. Siden har hun spurgt efter sådanne benvarmere igen. 

Benvarmerne er strikket af strømpegarn med 210 m/50 gram, det almindelige for 4 trådet strømpegarn. 

Opskriften er ganske enkel: Strik en rib 1:1 som til sokker og beregn 10-20 masker mere end du ellers bruger til  sokkestørrelsen. Længden er afhængig af størrelsen. I øjeblikket er bukserne så stramme at 12 masker mere sikkert er nok. Skal du f. eks. bruge 62 m til sokker, slår du 12 masker mere op. Strik 12 cm rib, skift til halvpartent og strik 10-12 rk  (Husk at halvpatent rækker skal ganges med 2 for at give det ønskede antal rækker). Skift igen til 10-12 rækker rib og så fremdeles, til den ønskede længde inklusive øverste ribkant på 12 cm er nået. Det er en god ide at øge maskevidden ved den øverste ribkant. Luk øverste kan løst af. Sy benvarmerne sammen. Det kan gøres næsten usynligt.

Mønsterskiftet får benvarmerne til at "åle" præcis som benvarmere skal. Tag "ålningen" med i dine beregninger over benvarmernes længde.

torsdag den 3. november 2016

HALSKANT MED FORKORTEDE RÆKKER



For at ingen skal have søvnløse nætter og spekulere over, hvordan Ingeborgs Hals strikkes på maskine - og også i hånden, har jeg i mit tyske Strikkeforum fundet den forklaring, jeg i sin tid har bragt der. Og her er så forklaringen på, hvordan man strikker en halsaflukning med påstrikket kant.

Det er i grunden ganske nemt og i strikkekredse er denne form for halsudskæring kendt som ”Ingeborgs Hals”.

Dybden af halsudskæringen midt foran og bag må højst være 8-10 cm ellers kommer der buler ved overgangen mellem hals og skulder.
Mål hvor bred halsåbningen skal være for at  få hovedet igennem. Skuldersømmen bliver lidt kortere end med en dyb rund halsudskæring. Den viste halsudskæring er beregnet ud fra en maskeprøve med 25,5 m i bredden og 33 rk. i højden. Den færdige rygbredde målt over skuldrene er 40 cm. (Mine egne kropsmål).

Fremgangsmåde: 8-10 cm før det højeste punkt på skulderen, tættest ved halsen,  sættes midtermaskerne i hvil og hver side strikkes færdig for sig, idet man arbejder med
forkortede rækker fra halssiden. På et tidspunkt ca.3 cm før højeste skulderpunkt, lukkes også for skuldermaskerne med forkortede rækker. Når begge sider er strikket, strikkes der 1 eller 2 rækker over alle masker, så der kun er 1 maske i nålene. Herefter kan man enten afslutte med 6-8 retribber enten i hånden eller med G-slæden. Skuldermaskerne fra for- og bagstykke hænges ret mod ret på maskinen og strikkes løst sammen, så aflukningen ikke bliver for stram. Midten lukker jeg altid af i hånden, så kanten ikke bliver for stram.

Vil man have et dobbelt ombuk som halskant, strikkes  1 retrille, derefter en smal dobbelt kant, gerne med en retrille i midten til ombrud. Kanten syes ned i hånden. Skulderen syes sammen i retrillen. 

Denne halsudskæring kan varieres på mange måder. Den kan gøres fladere, bredere, strikkes lige over på ryggen etc.
Den må dog aldrig blive dybere end de nævnte 8 -10 cm .  



Jeg har genbrugt mit tyske diagram og her burde pilen have været flyttet ned til starten af de forkortede rækker, sådan som jeg nu har gjort det ved den danske tekst. 

Her er et link til variationen med glatstrikkede kanter:


Mit klædeskab rummer mange forskellige bluser/sweatre med Ingeborgs Hals og jeg har i dag fotograferet nogle variationer. Lyset var ikke til fotografering, men man kan vist godt se, hvad det går ud på. Modellerne er gamle og har været vasket utallige gange. Jeg nænner ikke at kassere mine strikkede ting, når de stadigvæk er brugbare. 



Sommerbluse med broderi, strikket i Merci bomuld.


Sammensyning i retrillen fra retsiden




Sammensyning set fra vrangsiden



Lang skuldersøm med flere hvilestillinger





Ærmekanten samles op når skulderen er lukket





Kanten kan varieres på mange måder, princippet er ens. Hvilestillingerne er lidt mere synlige når man vender vrangsiden af arbejdet udad. Det ses tydeligt på den indvendige side af ryggen. Denne model er strikket i ren silke med Garter slæden.




Jeg har designet denne bluse til håndstrik i et blandet silkegarn for BC. Se hvor du kan købe opskriften, dog sikkert kun i forbindelse med garn. Mønstret er iøvrigt skabt ved at strikke med største maskevidde over nogle rækker. Jeg bruger dette mønster meget ofte.



Eksempel på halskant ved sweater med tilsat ærme med kuppel


Eksempel ved bluse med kimonoærmer



mandag den 9. marts 2015

TVISTNING AF FORSKELLIGE GARNER OG PÆNE KANTER




Hue og tørklædesæt kan man aldrig få for mange af, hvis man gerne vil have at det passer sammen med overtøjet. Strikker man selv, er garnudvalget betydeligt større end udvalget af købehuesæt. Sjovest er det dog at finde noget på "hjemmelageret" og få det til at passe sammen.




Jeg er den heldige ejer af et DARUMA Twistapparat, som man måske kan være så heldig at finde på Ebay. Det tager en evighed at tviste garn sammen med den, fordi man faktisk skal lave 3 omdrejninger med håndtaget, i stedet for 1. Skal man derfor vikle 1 kg garn, er det det samme som at vikle 3 kg med et almindeligt krydsnøgleapparat. 
Her har jeg blandet en meget tynd angora/acrylblanding i henholdsvis mørkegrå og lysegrå sammen med et tyndt lyseblåt garn. Når man bruger tvisteren får det strikkede et homogent udseende og danner ikke striber, som det sker, hvis man bare lader trådene løbe ved siden af hinanden.


Der findes adskillige tips og tricks som gør at hjemmestrik på maskine bliver perfekt.
For eksempel er det et gammelt trick at jævne rundstrikkede opslagskanter ved at trække en strikkepind igennem opslagsrækken, trække kraftigt i pinden - eller i rundpindens snor . Uldgarn kan også dampes forsigtigt mens pinden sidder i - eller man kan lægge et fugtigt håndklæde over og lade  pinden sidde indtil det er tørt. 




Striberne i dette tørklæde er hele vejen igennem strikket med 2 tråde.

1 stribe lysegrå + lyseblå, 1 stribe 2 tr. hvid angora, 1 stribe mørkegrå + lyseblå, hvorefter striberne gentages

søndag den 9. februar 2014

SKÅN FØDDERNE VED STRIKKEMASKINEN

 Eine Strickmaschine ist leider kein bequemer Arbeitsplatz. Das an der Maschine hängende Gestrick baumelt einem auf den Schoss und auf die Füsse. Dabei beschwert man  es noch mit einem Kamm, der das Gestrick in Gleichgewicht hält und ausserdem noch mit verschiedenen Gewichten - Klappgewichte so wie auf diesem Foto oder Tonnen wie auf dem unteren Foto. Die Gewichte sind mit Zähnen versehen, die lose über den Kamm gehängt werden. Ein kleiner Schubs genügt und die schweren Dinger sausen runter und wer nicht schnell genug ist, dem donnern sie auf die Füsse.
 Das musste anders werden. Erst habe ich mit Klammern und Drähten versucht, bis ich auf die Idee kam einfach den langen Kamm mit der Velourseite eines Klettbandes zu versehen. Die Gegenseite mit den kleinen Häckchen kommen auf die Klappgewichte. Vielleicht hätte ich auch nur ein kleines Klettband in die Mitte des Gewichtes kleben sollen, denn es klebt heftig.


Bei dem Kamm für das Doppelbett rolle ich das Gestrick auf bevor es den Fussboden erreicht, hänge an beiden Seiten eine Tonne über den Kamm und in der Mitte hänge ich die Tonnen auf meine verbogenen Stricknadeln. Das geht auch super und macht keine Löcher im Gestrick.

tirsdag den 18. januar 2011

PATENTSTRIKKET SWEATER - TROYER


Endelig færdig - en trøje, som skulle have været en julegave, men ikke blev færdig til tiden.Det var barnebarnet Lasses held, for nu fik han både julegave (til tiden :-) og en fin varm trøje.

Sådan en trøje hedder iøvrigt en TROYER og bruges af søfolk over hele jorden - eller nærmere havet. Ordet Troyer ligner jo det danske ord trøje til forveksling.



Jeg havde en helt klar forestilling om, hvordan den færdige troyer skulle se ud: Halvpatent, med dobbelte 1:1 ribkanter, dobbelt glatstrikket bærestykke, med lynlås gennem den dobbelte glatstrikkede krave og ned til bærestykket.

Jeg har strikket med Qualitas Strømpegarn og der gik næsten 16 nøgler = 800 gram til trøjen. Patentstrik sluger ca. 1/3 mere garn end glatstrik. For mange år siden har jeg strikket rigtig meget, sweaters og lange cardigans i halvpatent og havde glemt, hvor kompliceret det kan være, hvis man lægger vægt på en flot finish. Jeg ved godt at nogen synes at hjemmestrikkede ting gerne må se hjemmestrikket ud. Det synes jeg ikke!





Strik i halvpatent kræver en stor maskeprøve på ca. 30 x 30 cm. Halvpatent går rigtig meget i bredden, så jeg nåede at strikke 3 forstykker op til bærestykket før jeg var tilfreds. Patent- og halvpatentstrik er alt for tungt til almindelige ribborter. Det kræver dobbelte borter for at det
kan bære strikket. Mine borter er alle strikket dobbelt lange og syet til på trøjens vrangsider








I overgangen mellem patentstrik og det dobbelte glatstrik-kede bærestykke har jeg strikket en retrille. Maskerne til bærestykket tages op over de aflukkede patentmasker. Det giver lidt hold. Forinden havde jeg besluttet, hvor bred kanten omkring lynlåsen skulle være, så i midten af forstykket slåes ingen masker op, svarende til lynåskanten.





Når jeg strikker med flere tråde tyndt maskingarn plejer jeg at strikke dobbelte kanter omkring begge sider af  lynlåse, fordi man kan strikke med lidt færre tråde, så det ikke bliver for tykt. Det er ikke muligt med sokkegarnet, så jeg nøjedes med en enkelt glatstrikket blende på både for- og bagside.med en retrille før aflukningen. Så kan man sy lynlåsen usynlig i langs retrillen. Det er lidt drilsk, fordi man skal fange retrillen på for- og bagsiden med lynlåsen liggende imellem. Foroven vil lynlåsen blive dækket af den dobbelte krave. Ved lynlåsens afslutning mod det patentstrikkede har jeg samlet masker op og strikket 2 rækker, som blev syet fast mod bærestykkets retrille.




Den gennemgående retrille, som forbinder patentstrik med det dobbelte bærestykke.


Bullen, bærestykket og et "ophængt ærme"



Det er ofte nemmere og pænere at tage masker ind end ud. Ærmerne er derfor strikket for sig, oppefra og ned. Selve ærmet skulle starte med et viklet opslag. Patentstrik skal have meget nedtræk. Her nytter det ikke noget med de små klapvægte i kammen. Jeg startede opslaget til ærmet med de små vægte, så kontrastgarn og nylonsnor, hvorefter jeg kunne fumle den store opslagskam ind i opslagsmaskerne. Med lidt øvelse går det fint. Jeg lod garter slæden vikle maskerne.


Ved halvpatent er det kun hver 2. række der tæller. Jeg gjorde det nemt for mig og beregnede indtagningerne ved ærmerne med 2 masker per indtagning og så med dobbelt afstand. På billedet har hængt maskerne på både KH og KR på nabonålen og mangler nu at hænge randmaskerne 1 nål indad.





Det er tvingende nødvendigt at man benytter de små 7 tals sidekroge med korte intervaller. Jeg flyttede dem ved hver indtagning og havde en lille vægt i krogene. På den måde strikker man faktisk sidekrogene med ind og sørger for et godt aftræk i siderne. Sidekrogene kan nemt trækkes ud.





Når der skulle strikkes retriller eller lukkes af, tog jeg maskerne over på en strikkepind. For mig er det langt det sikreste og særligt når man har så meget aftræk på til patentstrik. Her tager jeg aldrig chancer. Erfaringen har lært mig at det kan gå grueligt galt, så hellere ofre 5 minutter mere på at tage maskerne på en strikkepind.


At tage masker op af en aflukket kant. Man kan selvfølgelig gøre det direkte på maskinen, hvis garnet og strikkefastheden er til det. Jeg foretrækker at gøre det med den spidse hæklenål fra maskinen. Fra hæklenålen lader jeg de optagne løkker glide over på en tynd strikkepind. Det er lidt mindre fumlet end at gøre det på maskinen. Ofte skal man jo ikke tage samme antal masker op, fordi strikkeretningen herefter bliver en anden. Her tager jeg maskerne op til det dobbelte bærestykke. Glatstrik og patentstrik har jo forskelligt maskeantal pr. 10 cm. Denne metode med at tage masker op på en hæklenål bruger jeg ved håndstrik, f. eks. ved halsudskæringer.
.
Da jeg strikkede kanterne på omkring lynlåsen, havde jeg hele trøjens vægt hængende i maskinen og det trækker hen mod midten af maskinen. Som modvægt syr jeg så nogle tråde i kanten, som jeg hænger op i maskegitteret.



Wenn das Gestrick wächst, hänge ich den Faden einfach um - näher ans Gestrick.




For at lukke løst af på maskinen må maskerne til den sidst strikkede række være ret store. Større end den største maskestørrelse 10.. på maskinen. Derfor må man med hånden strikke lange masker. For at få maskerne lige lange, lægger jeg et passende afstandsstykke bag ved nålefødderne. Så kan man trække nålene helt tilbage til anslagsstykket og maskerne bliver lige lange. (Jeg har forskelligt brede afstandsstykker i min reservedelskasse) Her på billedet passede det med kammen.


Jeg vil langt hellere trække lange masker og lukke af manuelt end lukke af med garter slæden




Monteringen er for de fleste et "hade" arbejde. Jeg hygger mig med det i stedet for at sidde ved maskinen. Men jeg har også inden jeg strikker en klar forestilling om, hvordan jeg bedst og nemmest monterer mit arbejde. Om det tager et par timer mere eller mindre er jeg ligeglad med.

De dobbelte ribkanter syes om mod vrangen, maske for maske. Husk at det skal være elastisk!



Side- og ærmesømme syes sammen i knudekanten. Det giver en næsten usynlig søm



Selv med 2 masker i hver side per indtagning giver det en flot ærmesøm


Og det var så den trøje. Nu ved jeg, hvordan jeg skal strikke de næste til min mand og mig, men jeg tænker at der kommer flere bestillinger fra "drengene". Een ting er dog sikker, de næste trøjer vil også blive strikket i Qualitas strømpegarn. Nu ved jeg, hvordan det arter sig og jeg behøver ikke at strikke 3 forstykker inden det lykkes at ramme den rigtige størrelse. Husk at strikkeprøven skal være stor. 
Man skal også huske at ærmerne vil give sig en del i bredden, når de hænges på de glatte bærestykker. Her vil jeg nok beregne lidt færre masker.

Ps. 4 år senere lever trøjen stadigvæk i bedste velgående, men er nu vandret fra søn til far :-)